Svag Stayman
  
Svag Stayman variant
Spørger om 4-farve i major efter UT åbning. En variant af den almindelige Stayman konvention.
 
Formål:
- At få undersøgt om der er tilpasning i major
- At få mest muligt ud af den svage hånd
- At få kontrakten over på den stærke hånd, om muligt
  
Forudsætning:
-  At makker har åbnet med 1UT
-  At man har mindst 4 kort i begge majorfarver
- At man som svarer max. har 8 hp, i modsætning til almindelig Stayman. De 2 konventioner kan dog med fordel kombineres.
-  At modparten ikke har meldt ind. Hvis modparten har meldt ind falder Stayman bort og alle meldinger er "naturlige".
  
Der meldes:
2♣ (skal alertes/bankes)
 

Man kan også bruge Stayman med under 8hp. Normalt vil svarer passe til 1 UT med under 8 point, men hvis man f.eks. sidder med 4hp men med både 4♠ og 4♥ kan det være bedre at finde en majorkontrakt end at spille 1UT. Åbner har altid mindst en 3-farve i major når han har åbnet 1UT, og så er det som regel bedre at spille på en 4-3 fit i major end at spille 1UT. Netop fordi åbners makker er svag, vil han som regel bedre kunne hjælpe hvis man spiller en trumfkontrakt, hvor selv små trumfer kan give et stik eller to.
Det kan være fristende bare at melde pas når man sidder med under 8HP, og lade makker stege i sit eget fedt - men det er netop ikke det bridge handler om. Her skal man hjælpe makker hvis man kan og hvis man ved at der er en bedre løsning. Makkers succes er også din succes.
 
Hvis man som svarer sidder med 5♠ og 5♥, og højst har 4HP, bliver konventionen endnu bedre, fordi der nu er garanti for 8 trumfer tilsammen. Her kunne man jo også bruge overførsel - men hvilken farve skal man overføre til? Hvis man overfører til ♠, kan det være at åbner sidder med 2♠ og en 4-farve i ♥ - og omvendt. Så er det jo bedre at lade åbner vælge, så man har flest mulige trumfer tilsammen. Ved at bruge svag stayman, kan man på een gang ramme den bedste trumffarve, og stadigt holde sig på et niveau hvor kontrakten kan vinde.
  
Hvis svarer kun har én 4-farve i major, skal man ikke bruge svag Stayman. Der er ikke garanti for at åbner har mere end 3 kort i den ene majorfarve og 2 i den anden, og man risikerer så at ende i en kontrakt med kun 6 trumfer.
 
Meldeforløb:
Makker har åbnet med 1UT.Svarer melder stadigt 2♣, og åbner melder sin major 4-farve, hvis han har en. Men nu må svarer passe, og dermed kan man stå i en kontrakt på 2-trinnet.
 
Hvis åbner ikke har nogen major 4-farve, melder han som i almindelig Stayman 2♦.
  
Her kommer så pointen ved svag Stayman (og det skal man naturligvis have aftalt med makker):
  
Hvis svarer nu melder 2♥, viser det en hånd med begge majorfarver, men med under 8 point, og nu SKAL åbner passe hvis han har 3-farve i hjerter. Hvis åbner kun har 2 hjerter, skal han flytte til 2♠, hvor han jo så må have 3-farve .
Men åbner må ikke gå videre end 2♠, for hans makker kan sidde med ned til 0 point.
 
  
Hvis svarer har en stærkere hånd, melder han ALDRIG 2♥ eller 2♠ som svar på  2♦. Meld i stedet 2UT, som invitation til udgang, eller meld 3UT direkte med 10-11HP eller derover. Hvis svarer sidder med 5-5 i major og en stærkere hånd, bruger man ikke Stayman, men starter med at overføre til ♠, og melder derefter 3♥, hvilket viser mindst 5 spar og mindst 4 hjerter, og en stærkere hånd
 
  
Eks.
VEST's hånd:
 
♠ D 10 7 6
♥ K 9 6 4
♦ 9 6 5 2
♣ 8
 
Øst har åbnet med 1UT, og Vest har kun 5 point, så pas er jo den mest nærliggende melding. Men hvor mange stik kan Vest hjælpe makker med? Måske 2, hvis man er heldig. Men modstanderne kan måske løbe med en masse stik i klør, og ruder Dame er bestemt ikke et sikkert stik.
Hvis man derimod kan finde fit i enten hjerter eller spar, så kan Vest levere en del trumfstik, selvom kortene er små.
Selv hvis Øst kun har 3 spar og 3 hjerter, så kan Vest altid få trumfet nogle klørtabere med denne hånd, hvis man finder frem til en majorkontrakt. I en sans-kontrakt må Øst klare problemerne uden hjælp fra makker.
 
 
 
 
ØST
♠ Es K 5 4
♥ D B 8 3
♦ Es 7 
♣ D 9 7 
 
VEST
 
1UT
 
2♣
(Øst alerter/banker)
2♥
Viser 4-farve i ♥
Kan have 4 farve i ♠ også
 
PAS
Vest har 0-8 hp og mindst 4-farve i både ♥ og ♠
(Øst alerter/banker)
 
ØST
♠ Es K 5 4
♥ D B 3
♦ Es 7 
♣ D 9 7 5
 
VEST
 
1UT
 
2♣
(Øst alerter/banker)
2♠
Viser 4-farve i ♠, íkke i ♥
PAS
Vest har 0-8 hp og mindst 4-farve i både ♥ og ♠
(Øst alerter/banker)
 
 
ØST
♠ Es K 5
♥ D B 3
♦ Es 7 4
♣ D 9 7 5
 
VEST
 
1UT
 
2♣
(Øst alerter/banker)
2♦
Benægter 4-farve i major
(Vest alerter/banker)
2♥
Vest har 0-8 hp og mindst 4-farve i både ♥ og ♠
(Øst alerter/banker) 
PAS
Vest har vist 0-8hp og Øst passer.
 
 
 
 
ØST
♠ Es K 9
♥ D B 
♦ Es 7 4
♣ D 9 7 5 3
 
VEST
 
1UT
 
2♣
(Øst alerter/banker)
2♦
Benægter 4-farve i major
(Vest alerter/banker)
2♥
Vest har 0-8 hp og mindst 4-farve i både ♥ og ♠
 (Øst alerter/banker)
2♠                     
 
Vest har vist 0-8hp.
Øst  har kun 2♥ men 3 gode ♠ og foretrækker at spille 2♠ frem for 2♥
(Vest alerter/banker).
PAS
 
 
Vest kan også sidde med 5-4 i major. Her kan man vælge at lave overførel til 5-farven, hvilket jo giver garanti for mindst 7 trumfer tilsammen (1UT åbner har jo altid mindst 2 kort i farven). Men det ville jo være ærgerligt hvis makker har 4 kort i den anden major, så man ikke rammer den bedste kontrakt med 8 trumfer tilsammen.
Derfor kan man også bruge svag Stayman når man har 5-4 i major (og selvfølgeligt endnu bedre hvis man har 5-5):
  
Eks.
 
ØST
♠ 9 5 
♥ Es D B 8
♦ Es B 4
♣ K 9 7 3  
 
VEST
♠ D 10 7 6 2 
♥ K 9 6 4
♦ 9 6 5 2
♣ 8
 
1UT
 
2♣
(Øst alerter/banker)
2♥
Viser 4-farve i ♥
Kan have 4 farve i ♠ også
PAS
 
 
 
 
 
 
Hvis Vest laver overførsel til spar, bliver trumffarven lidt tynd, og man risikerer endda at få de gode hjerter aftrumfet af fjenden.
Derfor kan det på disse hænder være en idé at bruge svag Stayman i stedet, så man ikke går glip af den gode fit i hjerter.
I 1UT er der kun 5 sikre stik: 4 i hjerter og ruder Es. Sparene kan sidde uheldigt, så man slet ikke får noget ud af Vest's 5-farve.
I 2 spar kan trumferne også sidde uheldigt bagpå Vest, og modparten kan måske være heldige at få et par hjerter-aftrumfninger.
I 2 hjerter har spilfører mere styr på tingene: der er kun 5 tabere (2 i spar, 2 i ruder og 1 i klør), og med lidt held kan Vest's sparfarve blive rejst til et ekstra stik.
 
Et andet eksempel:

 

ØST
♠ Es K 9
♥ D 10 
♦ Es B 4
♣ D 9 7 5 3
  
eller
 
♠ Es B
♥ D B 8
♦ Es B 7 4
♣ K 9 7 5
  
 
VEST
♠ D 10 7 6 2 
♥ K 9 6 4
♦ 9 6 5 2
♣ 8
 
1UT
 
2♣
(Øst alerter/banker)
2♦
Benægter 4-farve i major
(Vest alerter/banker)
2♠
Vest har 0-8 hp, 5-farve i ♠ og 4-farve i ♥
 (Øst alerter/banker)
PAS
Åbner SKAL passe, selv med kun 2♠ – svarer har vist svaghed
 
 

 

 
Også her er det langt bedre at spille 2♠ fremfor 1UT, fordi Vest kan hjælpe til med at få aftrumfet de dårlige klør. Der burde være gode muligheder for at vinde 9 stik i 2♠, måske endda 10 hvis hjerterfarven kan give 3 stik.
Med Østs første hånd kan modparten løbe med en masse klør- og ruderstik, samt hjerter Es, hvis man spiller 1UT, så kontrakten går 1 ned på trods af de 5 sikre sparstik.
Med Østs anden hånd er det endnu værre, fordi alle farverne er hullede, og der kan blive problemer med at komme over til bordets spar. Selvom Øst kun har 2 spar, er en 2♠ kontrakt langt bedre, fordi Vest kan bruge sine spar aktivt til at trumfe klør, og der ikke er problemer med forbindelsen.
 
Ekstra variant af svag Stayman:
I sjældnere tilfælde kan svarer - efter at makker har åbnet 1UT -  sidde med en hånd der indeholder f.eks. 4♠, 3♥, 4♦ og 2♣ (4-3-4-2) eller endnu bedre en 4-4-4-1 fordeling med single ♣. Hovedsagen er at svarer har mindst 3 kort i majorfarverne og mindst 4 kort i ruder.
 
Nu har vi en såkaldt win-win stuation.
  
Uanset hvad 1UT åbneren svarer på Stayman 2♣, så har vi fundet fit:
 
Hvis åbner benægter 4-farve i major og melder 2♦ så passer svarer bare med en svag hånd. Der er garanteret mindst 4-4- fit i ♦
 
Hvis åbner viser en firfarve ved at melde 2♥ eller 2♠, så passer svarer også med en svag hånd. Nu er man sikker på mindst en 4-3 fit, og igen er det oftest bedre end at spille 1UT med en svag makker.
 
Hvis svarer altså har mindst 3 kort i begge majorfarver, og mindst 4 kort i ruder, vil han altid kunne benytte svag Stayman og være sikker på at finde fit, uanset hvad åbner svarer på 2♣.