Indkøbskurv:0 Enheder DKK 0,00
Lava shell massage

Lava Shell massage.

Afstressende og afslappende Wellness massage med naturlige tigermuslinger fra Filippinerne.

Mærk varmen fra muslingerne, trænge dybt ind i kroppen, afslappe musklerne og give en utrolig dejlig afslappende og afstressende oplevelse, mens du bliver masseret fra top til tå på hele bagsiden af kroppen.

En kontinuerlig behandling uden afbrydelser takket være Lava Shells selvvarmende teknologi, der gør at skallerne kan holde sig varme i mere end en time.

75 min ren velvære, du ikke finder hos ret mange massører, men som så absolut er noget du bør give dig selv muligheden for at mærke på egen krop.

 

Hvad er Lava Shell Massage?

Muslingerne, som er naturlige tigermuslinger fra Filippinerne, er limet sammen pudset og poleret, så de er helt glatte. Der er i den ene side af skallen lavet et hul, der muliggør, at man kan lægge noget pulver ned i skallerne (te-brev lignende, som indeholder organisk materiale), hvorefter der hældes saltvand i. Der sker herved en kemisk reaktion, som gør at der udvikles varme.

Lava Shell massage minder om hot stone massage, da tigermuslingerne, ligesom stenene, er varme under behandlingen. Lava Shell massage adskiller sig dog på flere punkter.

  1. Jævn varme igennem hele behandlingen. Muslinger bliver aldrig helt kolde, som stenene, og du vil derfor opleve en behandling, hvor du vil kunne mærke varmen fra skallerne fra start til slut. (Dog ikke så varm, som ved hot stone).
  2. Ingen afbrydelse under massagen med Lava Shells. (Under hot stone massage skifter jeg sten mellem 10-15 gange)
  3. Der er mellem 20-30% mere effektiv massage tid under Lava Shell massagen (i forhold til hot stone).

 

Hvad er Lava Shell Massage godt for?

 

 

Hvordan forgår behandlingen?

Behandlingen, som udelukkende forgår på bagsiden af kroppen, er udarbejdet i tæt samarbejde med nogle af mine faste kunder. Det er på den måde lykkedes, at udarbejde en behandling, som tager udgangspunkt i mine kunders ønsker og forestillinger om, hvad en wellness behandling med varme kan/skal indeholde. Behandlingen er derfor unik, og ikke lig den man kan få ved at deltage på weekendkurser eller lignende.

Det første jeg gør, når du er placeret på briksen, er at fylde væske i skallerne, så de begynder at udvikle varme. Det tager små 10 min, før de er varme nok til at massere med. Så den tid bliver bla. brugt til, at påføre den opvarmede olie på hele bagsiden af kroppen, samt at lægge nogle opvarmede sten under dine fødder.

Når skallerne er varme, tager jeg en i hver hånd og starter med at massere fra den ene fod og hele vejen op af kroppen. Du vil nu opleve en massage, uden afbrydelser, hvor du gennem hele massagen kan mærke hvor på kroppen muslingerne befinder sig, da jeg på intet tidspunkt de næste ca. 55 min fjerner eller løfter skallerne fra din krop.

Det sidste jeg gør inden jeg forlader lokalet, så du kan komme i tøjet, i fred og ro, er at fjerne stenene under fødderne og tørre olie af kroppen. 

Da jeg igennem store dele af massagen benytter lange strøg, fra fod til nakke og retur, skal du være opmærksom på, at du vil være HELT afklædt under denne behandling. (Jeg går naturligvis gerne ud af lokalet, mens du lægger tøjet)

Læs evt her, hvordan du kan få en Wellness behandling UDEN at være HELT afklædt.

Denne behandling er udelukkende beregnet på wellness, så har du problemer med spændingshovedpine, lændesmerter, tennisalbue eller andre smerter i kroppen, så vil jeg anbefale at du vælger fysiurgisk massage (Behandlings- og Sportsmassage)