Digitale medier
Digitale medier – hvad er det, og hvad betyder de for os?
 
I det som vi vil beskrive som det ”moderne” danske samfund, er der medier overalt. Medierne forekommer på arbejdet, i børnehaven, i skolen og ikke mindst i den almindelige danskers privatliv. Medier fylder i dag en stor del af langt de fleste børn og unges liv. Fordi medierne fylder så meget som de gør, bidrager de også i høj grad til unges identitetsdannelse. Når vi kigger på medier kan vi se dem fra to sider – fra den passive og den aktive brugers side. Den passive bruger er ham der sidder og kigger f.eks. fjernsyn, mens den aktive bruger, er ham der aktivt bruger medierne, f.eks. computer, som du gør nu.
For at forstå denne opgave, er det på sin plads, at definere og fastsætte hvad ordet/begrebet ’medier’ i virkeligheden betyder.
Medier betyder egentlig massekommunikationsmedier; fællesbetegnelse for presse, radio, fjernsyn og film m.m., der ved formidling af nyheder, oplysning, underholdning osv. har mulighed for at påvirke den offentlige mening.
Medium er latin, og betyder noget i midten, mellemled, mellemting; et middel, hvorigennem noget spredes, jævnfør massemedier.
Digitale medier, f.eks. computer, mobiler, tablets osv., er i stor udstrækning blevet en del af vores liv. Hvor end man drejer sig vil man støde på dem, er det i skolen, på arbejdet, i hjemmet - ja, selv i togene finder man de digitale medier.
Den kultur vi oplever i dag, ville ikke være den samme uden de digitale medier. Tag f.eks. "One direction" som i dag er den største popgruppe blandt unge. De ville ikke kunne have det liv som de har nu, hvis ikke det var for de digitale og sociale medier. Vi støder på dem alle vegne og alle steder, og bliver påvirket af medierne lige meget om vi vil det eller ej. Så reelt set kan man vel sige, at medier styrer vores liv.
Vores liv er fyldt med medier. Der er i dag mange flere medier end tidligere, flere muligheder end tidligere, og vi bruger flere timer på medier end nogensinde før. Internet, chat, SmartPhones, Tv og sociale netværk fylder¨meget i den moderne hverdag. Faktisk er det digitale liv, altså det liv der foregår mellem de interaktive og mobile medier, i fuld gang med at gøre vores fysiske verden til ”so last year”. Der er flere eksempler på, at vi allerede nu foretrækker det digitale liv frem for det fysiske. Som eksempel har vi altid vores mobiltelefon på os, og svarer altid når den ringer eller sms’er - kun med få undtagelser. Vi sender hellere en besked til veninderne, i stedet for at føre en fysisk dialog. Netdating har også overhalet nattelivet i byen som den mest populære måde at finde sin partner på. Det er alle disse almindelige dagligdagsting, som viser hvor ofte vi egentlig som mennesker, er begyndt at foretrække det interaktive digitale liv, i stedet for det fysiske, og hvor stor betydning det egentlig kan have for os. Det digitale og det fysiske er så at sige blevet ét.
Reklamer indgår også i digitale medier. De ses over hele verdenen, hvor end man går hen vil man støde på dem. Du ser det på plakater, i fjernsynet eller endda hvis du går en tur i Super-Brugsen. F.eks. vores madvarer er smurt ind i reklamer. Et godt eksempel er Felix Baumgartner som sprang i frit fald fra stratosfæren i en højde af 39 kilometer, og var det første menneske til at bryde lydmuren uden maskinel hjælp d 14. oktober 2012. Der var næsten ingen mennesker der havde hørt om ham før, men han blev kendt da han landede på jorden. Mange troede, at det var bare var noget han gjorde, hvilket det selvfølgelig også var, men man skal bare huske på hvem der stod bag det hele, nemlig Red Bull. Red Bull har altså fået en masse reklame, hype osv. da det egentlig er et mediestunt, altså Red Bull arangerede det hele.
Der er selvfølgelig også ulemper ved reklame. For nogle år siden lavede en Amerikansk Tv-station et eksperiment, med tilladelse fra regeringen. De indlagde en skjult reklame på en kanal. Eksperimentet gik ud på, at man mange gange dagligt lagde bitte små klip ud mellem de normale progammer, som så varede en brøkdel af et sekund, dette gik så hurtig, at vores synesans ikke kunne nå at opfange det, men det kunne vores underbevidsthed, og der planter det sig. Eksperimentet gik over alt forventning, salget af coca cola i det aktuelle omåde steg med 17%.
Det er her ulempen kommer frem. Hvis man begynder at tænke lidt forud, hvad ville der så ikke ske hvis denne teknik blev misbrugt? F.eks. kunne terroister være i stand til over en længere periode at omvende en hel nation til den muslimske tro, hvis de ville.
En "cyborg" (som er en blanding af en maskine og et menneske) beskriver meget godt forholdet mellem mennesket og de digitale medier, fordi vi simpelthen altid har dem med os, enten i form af mobil, computer eller tablet. Mobiltelefonen er noget vi altid har på os. Den er ikke så at sige vokset sammen med vores krop, men den skal altid have en form for fysisk kontakt med os, ellers udnyttes dens fulde funktion ikke. Et andet eksempel på fusionen mellem menneske og medier kan være computermusen, der med vores fysiske berøring guider os igennem de digitale medier på computeren. Moderne spillekonsoller, som for eksempel Nintendo Wii, involverer os fysisk i spillet, via et joystick med sensorer. Den fysiske krops involvering er så at sige blevet en hel almindelig og uundværlig del af medierne.
Det at have fysisk og intimt samvær gennem medierne ses også tydeligt blandt unge i dag.
Kærestepar skriver en besked, det kan f.eks. være ”elsker dig, kys”, som det sidste inden de falder i søvn. Altså, både pigen og drengen ligger med mobilen under hver sin dyne, men ikke i den samme seng. Det har gjort, at kærestepar kan have et samvær, som ikke kun er intimt, men også involvere fysisk via mobilen. Telefonen vibrerer, og minder med sin bevægelse om, at kæresten har sendt en besked. Det er kærestens tilstedeværelse der kærtegner én, via mobilen. Samværet i medierne er således ikke blot en erstatning for en mere troværdig fysisk intimitet; det er i sig selv et fysisk samvær.
Det tætte forhold til medier er langtfra kun et fænomen blandt teenagere. Når helt små børn ser Tv, sidder de ofte helt tæt på fjernsynet. Det er ikke fordi de har dårlige øjne, men fordi de har et så intimt forhold til Tv’et og dets indhold, at det skal være inden for fysisk rækkevidde, så de kan nå og røre ved det.
Hvis man undersøger mediebrugen blandt kvinder, finder man ud af, at man overskrider en stor grænse ved at spørge om man må se deres mobiltelefon. Mobilen fungerer ikke kun som kommunikationsredskab, men bliver brugt til at date, flirte, mobbe, skændes og knytte venskaber med. Det er som at be om, at se en bid af deres privatliv - uden hemmeligheder. Det ville være som at be om at se en blanding af en dagbog - helt utænkeligt! Mobiltelefonen hører til i vores lommer og tasker, sammen med vores andre personlige ejendele. Lige præcis mobiltelefonen er en af vores mest private ejendomme og en af de mest intime ting vi har, så for mange vil man overskride en grænse ved at spørge om man må se deres mobiltelefon, da den er så udbredt både i den voskne og den yngre generation.
I dag bruger vi langt mere tid på de forskellige medier. Især børn og unge har et højt medieforbrug. Medieforbruget er den tid vi bruger om dagen på Tv, mobil, computer, tablets osv. Vi er helt klart i gang med en revolution, der vil betyde at vi i fremtiden ingen trykte medier har, men i stedet kun elektroniske. Det uhyggelige er, at det ikke engang ligger særlig langt ude i fremtiden.
Når vi kigger på udviklingen i bare de seneste 10-15 år, giver det mindre og mindre mening at tale om en tilværelse uden medier. Dem der er vokset op med disse interaktive mobile medier gør i hvert fald ikke. Når man er vokset op med den moderne teknologi, bevæger man sig naturligt rundt i blandt medierne, og kender på forhånd alle ”spilleregler”, da det jo er noget man er vokset op med. Det er her, der er en forskel på, hvordan den unge og den ældre generation bevæger sig rundt på nettet, skaber nye relationer og kommunikerer med hinanden. Man forstår godt andre generationers skeptiske reaktion og stædige fastholdelse af, hvad de opfatter som en "bedre" og mere "rigtig" virkelighed uden samme involvering af medier, da de jo ikke er vokset op med digitale medier.
Når man snakker om dem der er vokset op med medierne, er den første der har gjort det; årgang 2012. Det er unge der er født i 1994 og fylder atten i 2012. Det er den første årgang i jordens historie, som har været digitale hele livet. De er vokset op med en række markante, interaktive og mobile medier. Året før de blev født, var World Wide Web (www) så småt blevet etableret med den første grafiske browser, Mosaich, og opfindesen af http-protokollen, og i 1994 var internettet på plads, nogenlunde som vi kender det i dag. Helt naturligt bevæger den her genration sig frit rundt i den digitale verden, med både hastighed og tilpasningsevne. Der er i hvert tilfælde en markant forskel på hvilken adfærd man har på de sociale medier, hvis man sammenligner den yngre og den ældre generation. Den unge generationen har endda også deres helt egne regler for, hvad man gør og hvad man ikke gør på nettet. De kender også "grammatikken" på de respektive medier som for eksempel, at en sms der kun indeholder smileys, som regel er slutningen på en samtale. Det er ting, som man simpelthen bare ved, uden at vide hvorfor det er sådan - en uskreven regel.
Unge har fundet deres helt egen måde at tilpasse sig medierne, hvilket gør medierne til en naturlig del af livet. Medierne har derfor selvfølgelig en påvirkning, når man vokser op med dem. Alle unge skal i gennem en række faser for at danne sig nogle rammer og en fast identitet. Et faktum er, at medier er med til at danne disse rammer og påvirker identitetsdannelsen både på det sociale, psykologiske og kulturelle plan. Med det stigende medieforbrug vi har i dag, har livsværdier og identitet fået en hel ny betydning, og det er specielt inden for internettet. Du kan ved hjælp af internettet i dag udleve en hel anden identitet, da der ingen fysisk kontakt er. Med fænomenet computer og mobil, er det blevet muligt at udvikle og definere sin personlighed i helt nye retninger. Man kan f.eks. være lige hvad man bag computerskærmen.
Når vi så vender tilbage til det egentlige spørgsmål - hvad er digitale medier, og hvad betyder de for os? Svarene er simple; de er overalt, og de betyder så meget for os og den nye genration, at vi ikke kan leve uden dem. For sådan er det jo. De digitale medier er blevet en helt naturlig, og nødvendig, ting i det 21. århundrede, og sådan vil det fortsætte. Medierne er overalt, stortset alle har en mobil, alle et fjernsyn. Problematikken er, at man ikke ved hvordan et samfund med en voksengeneration der er vokset op med digitale medier, vil se ud, da det aldrig er hændt før. Det får det nye spørgsmål til at melde sig - hvordan vil samfundet ændre sig, hvilke ting vil blive, og hvilke forandringer vil komme? Vil man klare sig på samme måde som før? Det er svært at finde svar på disse spørgsmål, da det er en udvikling vi er i gang med, og ikke en vi kan se tilbage på. Men én ting er sikkert - digitale medier er kommet for at blive!