Sociale medier

Sociale medier – hvad er det, og hvordan påvirker de os?

Sociale medier – som f.eks. Facebook, YouTube, Twitter osv. – har bredt sig meget i løbet af få år.
De har fået en stor indflydelse på hvordan man kommunikerer på nettet, og dermed ændret hvad nettet kan bruges til. Men hvad er sociale medier egentlig?
Sociale medier er tjenester, der gør det muligt for mennesker at indgå i sociale fælleskaber online. Det gør man bl.a. ved at skrive sammen, udveksle tanker, holdninger, idéer samt at dele fotos og videoer. Det særlige ved sociale medier er, at brugeren selv kan skabe, beskrive, vurdere og kommentere indhold. Sociale medier er altså noget vi bruger til at skabe vores egne individualistiske holdninger og synspunkter, ud fra den kommunikation vi har med andre mennesker og deres individuelle holdninger og synspunkter.

Hvis man snakker om de kommunikationsmæssige sider i forbindelse med de sociale medier, støder vi på internettet, som har den største rolle, da sociale medier udelukkende findes på internettet. Man kan få adgang til internettet både gennem computeren og telefonen. Nettet har skabt helt nye betingelser for hvad vi får ud af de digitale medier. Internettet er et digitalt medie der går ud på dialog og interaktivitet.
 På internettet kan man finde enorme mænger af information, hvilket gør det til et encyklopædisk medie (noget der indeholder enorme mængder af information). Internettet er tilgængeligt 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen alle årets dage, hvilket også gør de sociale medier tilgængelige hele tiden.
Vi har telefonen fremme, hvor end vi nu befinder os, om det så er til fødselsdage, i skole, ved middagsbordet og endda også på toilettet (omend det ikke er særligt hygiejnisk). Benyttelse af internetadgang bliver udnyttet flittigt.
Men er det overhovedet okay at have telefonen fremme lige meget hvilken situation man nu befinder sig? Er det okay at ødelægge møder og måltider, og nærver? Lade sig forstyrrer ved rejser og i oplevelser? Afbryde arbejde?
Ja, om det er socialt ukorrekt er der nok ingen tvivl om, det er det. Men mobiltelefonen og de sociale medier er blevet en så stor del af dagligdagen og vores liv, at det ikke har nogen betydning om man snakker med en ven eller sidder i klasseværelset, for man skal bare være tilgængelig, da de sociale medier er en udvidelse af vores tilstedeværelse.

Den mest brugte af alle sociale netværk er Facebook. Facebook blev oprettet i 2004 af Mark Zuckerberg, og er siden da bare blevet større og større. I dag har det sociale netværk over 1 milliard aktive brugere, ca. 1/7 af jordens befolkning, hvilket svarer til omkring hvert syvende menneske i verdenen. Det er en utrolig og enestående udvikling, når vi tænker på, at det kun har eksisteret i godt og vel 10 år.
Facebook er derved en meget populær hjemmeside, og det er den blandt alle mennesker i alle aldre over hele verdenen. Facebook har dog en aldersgrænse på 13 år, selvom det ikke altid er at den bliver overholdt.
Facebook bruges til at chatte, ’like’ og kommentere statusser og billeder, lægge billeder ud, følge med i hvad dit idol laver, spille spil og meget mere. Facebook giver en mulighed for at hole kontakt med venner og familier, på en måde som man ellers ikke ville kunne uden facebook.

Det ses tydeligt i vores samfund, at udviklingen af de digitale og de interaktive medier er med til at skabe større muligheder for den enkelte person. Dengang internettet og telefonen ikke fandtes, var der kun én form for kommunikation - den ansigt til ansigt. Det betød at man som individ, var nød til selv at tage kontakten, hvis der var ting man ville. Når man kigger på den tid vi lever i nu, så virker det uendeligt lang tid siden, fordi vi selv, nærmest i alle tilfælde,har muligheden for at benytte en anden kommunikations form, end hvor man taler sammen ansigt til ansigt. Størstedelen af den kommunikation som især de unge benytter sig af, foregår gennem teknologiske medier. 
Hvad enten det gælder en sms eller en facebook opdatering. Unge mennesker har i dag ikke brug for kontakt, som foregår verbalt (mundtligt).
Facebook er den der har allermest magt indenfor branchen, fordi den har formået at skabe sig en status, som en nyheds - og oplysningskilde især for de unge.
Muligheden for at komme med sine holdninger og hverdagsopdateringer gennem et socialt medie, samt det at kunne følge med i bekendtes hverdag på en overskuelig måde, er nok hovedårsagen til den store succes.
Sociale medier er et fantastisk til til skabelsen af kontakt og en god popularitetskilde, men desværre findes der masser af eksempler på folk der i sidste ende ender ud i ensomhed, fordi det sociale medie er blevet det eneste kommunikationsmiddel, man anvender. Det er måske meget sjovt i starten, men det vil til sidst være en byrde, at man som menneske ikke formår at skabe den kontakt og nærvær som man ’behøver’ for at være lykkelig.
Man skal dog huske på at nærværet gennem den personlige samtale ansigt til ansigt er den bedste for samfundet, både identitetsmæssigt og socialt.
Men hvem har egentlig gavn af Facebook? Det har annoncører helt klart, da de får oplysninger, omkring hvem der er interesseret i deres produkter, og på den måde ved de, hvem de skal sende deres annoncer til. Faktisk er det lidt skræmmende, at vide Facebook ejer alt man lægger derind. Hvad bruger annoncører vores oplysninger til? Hvis en gruppe Facebook-brugere har markeret at de ’synes-godt-om’ en annoncørs produkt, så kan annoncøren sende en annonce ud til alle disse brugers Facebook-venner med en besked om, at de har en ven eller flere, der anbefaler produktet.
Et andet aktuelt eksempel i disse dage hvor teenage-piger udspørges om deres sko-størrelse i sammenhæng med hvor lang tid de bruger på deres makeup og hår om morgenen. Det er en smart metode til analyse, men som helt klart er en metode der kan tages op til diskusion.

Det bliver også mere og mere almindeligt, at folk har fået deres store succes igennem de sociale medier. Hvis man tager Justin Bieber som et eksempel. Han er udelukkende blevet kendt fordi han blev opdaget gennem Youtube. Hvis man så ser på hvem der er blevet opdaget gennem de sociale medier, er de i dag de mest kendte i hele verdenen. Der ses mange eksempler på hvordan folk har fået succes. F.eks. er mange bloggere blevet kendt blandt unge, fordi de har oprettet en blog, som fortæller noget om deres liv.
Det er selvfølgelig svært at sige hvordan sociale medier vil komme til at se ud i den kommende fremtid, men der er ingen tvivl om, at udviklingen aldrig vil stoppe. Det dog altid svært at spå om fremtiden, men det vil blive nemmere at komme i kontakt med hinanden og vi vil blive ved med at udvikle nye tendenser, programmer, apps, hjemmesider osv. Facebook er ikke engang det største sociale netværk der findes, men til gengæld findes noget meget større i Kina. Det gør pludselig vores facebook meget mindre.
Sociale medier går også ofte gå ind og påvirker privatlivet. Dette skyldes Facebook, Formspring, Twitter, YouTube osv. Det er i dag gået hen og blevet en dagligdagsting, at der popper en sviner til en person op på ens startside, da folk i dag ikke har nogle hæmninger, når man sidder bag en skærm og kan gemme sig bag en anden identitet. Der findes f.eks. utallige billeder på Facebook af folk som sviner kærester, venner og familier til. Facebook brugere har også nemt ved at kigge på andres profiler og identiteter, da det ikke kan træde frem på nogen måde, at folk stalker andre. Man kan måske ligefrem sige, at man føler sig overvåget.

De sociale medier fylder dermed en hel del i vores moderne liv, og der er ingen tvivl om at de senere i det 21. århundrede vil komme til at få en endnu mere markant og magtfuld position.