Flyt til Sejerø

Siden for dig/jer som overvejer at flytte eller lige er flyttet til Sejerø, og gerne vil vide mere om alt det praktiske, jobmuligheder og boliger til salg på øen.

Har du/I yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores bosætningsgruppe - Tovholder Hanne Rasmussen.

 

 

 

NYE NABOER - MERE ØLIV, pressemeddelse

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sejerø vil have nye naboer!


Nye naboer - mere ø-liv”, sådan lyder titlen på et bosætningsprojekt som Sammenslutningen af Danske Småøer og LAG Småøerne gennemfører i 2018-2020, sammen med en kernegruppe af 7 småøer, herunder Sejerø.  De øvrige øer der deltager er: Anholt, Endelave, Strynø, Femø, Omø, og Aarø.

 

Sejerø er gået med i projektet med èt klart formål – der skal skaffes flere beboere til øen!   
Vi har brug for nye idéer og konkrete redskaber til hvordan vi får flere mennesker til at følge deres drøm om at leve på en ø. Med projektet får vi en masse viden tilført, og får nye vinkler på de udfordringer som vi tumler med. Det giver rigtig god energi og et stærkt fællesskab, når vi går sammen om at finde løsningerne” udtaler Sejerø Bosætningsgruppes medlemmer, som består af: Tovholder Hanne Rasmussen, Betina Geissler, Pernille Østervang Jensen, Henry Larsen og Brian Freese.

 

De 7 øer der deltager i projektet, vælger i fællesskab de temaer som projektet skal tage op. Det er bl.a.:
 

Vi er særlig interesserede i børnefamilier og alle andre, som kunne være interesserede i at bosætte sig på en ø.

Vi er ved at gå i gang med at etablere en udvidet modtage-funktion.

Vi vil arbejde indenfor integrering, synlighed og kommunikation. Det er vigtigt for os at udbrede budskabet om fordelene ved, at bosætte sig på en ø som Sejerø.

 

 

Projektet ”Nye naboer – mere ø-liv” er finansieret af midler fra LAG Småøerne og fra statens ø-støttemidler (Landdistriktspuljen). Projektet har i alt modtaget 880.000 kr.
 

Yderlig information:

Øens egne hjemmeside: Sejero.dk

Kontakt til øen: Tovholder fra bosætningsgruppen på Sejerø:

Hanne Rasmussen (Daglig leder på Sejerø Skole):  [email protected]

 

Læs mere: http://lag-smaaoerne.blogspot.com/2018/09/bosaetning.html og

www.danske-smaaoer.dk/nyheder/4759/


 

 

 

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vi har også et par tilflytter protrætter 

Nye naboer - mere øliv