Nyheder

Her på siden findes de seneste nyheder

 

27/10 2021

 

VÆLGERMØDE TIL Ø - UDVALGET SEJERØ SKOLE - GYMNASTIKSAL ONSDAG DEN 3. NOVEMBER KOM OG HØR KANDIDATERNE FORTÆLLE LIDT OM DEM SELV OG DERES VISIONER FOR ØEN

Fristen for kandidater til Ø-udvalget er udløbet.

Navnene på de opstillede kandidater er anført herunder i alfabetisk rækkefølge efter fornavn.

Brian Freese, Kongstrupvej 5B Claus Sodemann, Sejerbyvej 11 Klaus Nielsen, Kongstrupvej 24A Klaus Perkild, Gniben 4 Marianne Rasmussen, Vestervej 29 Søren Mortensen, Tinggårdsvej 2

Venlig hilsen formanden for ø-udvalget Peter Rasmussen

 

9/6 2021

Organist til Sejerø Kirke.

Sejerø Krke søger ny organist pr. 1. august. 

læs mere om stillingen HER

 

 

9/6 2021

KOM NU, KOM NU, KOM NU!!!
Vi ved at du er derude et sted! vores nye afdelingsleder til vores fantastisk lille skole på Sejerø.
Har du mod på at prøve noget nyt? så tjek lige dette fantastisk job. en gylden mulighed for job på Sejerø.
læsmere om jobbet HER

 

18/5  2021

 

Coronavaccination på Sejerø
Første vaccination i uge 21 og anden vaccination i uge 26
Hvem:
Personer, der
1) Har adresse på Sejerø og
2) Er fyldt 16 år og
3) Ikke er påbegyndt vaccination (dvs. man kan ikke få 2. vaccination på Sejerø hvis man har fået 1. på fastlandet)
(Personer med fast ophold på Sejerø, men med adresse andetsteds kan henvende sig til lægen på 59590020 for at blive skrevet op til evt. overskydende vacciner. Man skal være her i uge 26 til 2. vaccination)
Hvor:
Lægehuset
Hvornår:
Der er ikke tidsbestilling. Man møder efter alder:
Alder 50+ Tirsdag d. 25.5. kl. 14 - 16
Alder 40-50 Onsdag d. 26.5. kl. 14 - 16
Alder 30-40 Torsdag d. 27.5. kl. 14 - 16
Alder 16-30 Fredag d. 28.5. kl. 14 - 16
Fredag d. 28.5. kl. 18 - 20 er der desuden åbent for efterskolebørn og pendlere.
Regionen sender ikke invitationer ud til vaccination på Sejerø. Spred budskabet til venner, naboer mv. så alle få besked.

 

 

29/4 2021

Så er muligheden der!!!

 
Sejerø Skole søger ny afdelingsleder, med start 1/8 2021.
 
Dette er en fantastisk mulighed for job på Sejerø. Vi har brug for en afdelingleder som ser muligheder frem for begrænsninger, og som har Sejerø i hjertet mere end bare imellem kl. 8 og 16 på hverdage.
 
 

 

13/3 2021

 

Driftig forpagter til det nye Ø-hus på Sejerø Havn
Til november står sejerØhuset færdigt på Sejerø havn med Bistro/Restaurant med plads til 70 personer, terrasseareal ud mod havnen, to familieværelser til udlejning, et nyt industrikøkken med potter og pander, service og alt inventar.
Ganske vist er vi kun 340 fastboende, men vi har godt 400 sommerhuse. I de tre sommermåneder har vi ca. 25.000 besøgende landliggere, sommergæster og endagsturister. Hertil kommer ca. 3.000 lystbåde med godt 9.000 sejlere, som årligt besøger havnen.
Vi søger en driftig forpagter - gerne et driftigt ægtepar - der har lyst til at rykke ind i de nye omgivelser og gøre det til en god forretning. Sommermånederne bliver rigtig travle, men der er også gode forretningsmuligheder i skulderperioderne april-juni og september-oktober.
På hjemmeside www.sejerohuset.dk kan du læse mere om huset og se billeder af det og dets indretning. SejerØhuset er et led i videreudviklingen af havnen.
Hvis vi har pirret til din interesse så kontakt Jens Thomassen på 3133 1074 og hør den gode historie om huset og vores forventninger. Du kan også sende et par ord om dig selv til [email protected], og vi vil så kontakte dig.
sejerØhuset ApS

 

 

30/9 2020

 

Gratis færgen til Sejerø resten af 2020, læs mere på kommunens hjemmeside

 

 

30/8 2020

Så er Gudstjenester og aktivitetskalender opdateret

 

 

9/7 2020

Så er programmet fra Kulturhuset klar

 

 

19/6 2020

 

Velkommen til lydvandring på Sejerø.

 

Velkommen til lydvandringen "fortellinger fra Sejerø og Nekselø" Rundt på Sejerø finder du 9 småfortælleskulpturer med QR-koder, som alle linker til 3 forskellige lydfortællinger.

* En om et historisk emne

*en om naturen

* en om folkesagn - eventyr for børn (men kan klart anbefales til voksne også)

 

Så smøren god madpakke, tag kortet (kortet findes på bagsiden af Sejerø brochuren, som blandt andet kan fås på færgen, i Brugsen og i kulturhuset) under armen og begiv dig ud på eventyr i øens smukke natur, hvr du kan høre fortællingerne lige præcis der hvor de fandt sted. Både børn og voksne fra Sejerø medvirker på de forskellige fortællinger og er med til at gøre historierne endnu mere interessante.

 

OBS: der er 2 fortælle skulpture på Nekselø og 1 i Havnsø.

 

 

19/6 2020

Jubii, nu kan vi endelig melde sommeraktiviteterne ud. Der har grundet Corona været tvivl om, hvad og hvor meget som ville blive til noget. Men her er resultatet - Sommeraktiviteter.

 

 

24/5 2020

Region Sjælland hjælper med at beskytte drikkevandet på Sejerø

Det sker der i 2020

I 2020 vil Region Sjællands beskytte grundvandet mod påvirkning fra jordforurening, for på den måde at sikre vandindvindingen på Sejerø. Grunden til at regionen har prioriteret Sejerø er, at vandressourcen er knap og dermed sårbar overfor eventuelle forurening. F.eks. er der ikke samme muligheder for at flytte og erstatte en forurenet drikkevandforsyningsboring, som der er på f.eks. Sjælland.

I samarbejde med Kalundborg Kommune og Kalundborg Vandforsyning, gør regionen derfor en særlig indsats for at opspore og undersøge de jordforureninger, der truer øens grundvand. Vores fokus er rettet mod steder, hvor vi mistænker, at der kan være opstået jordforureninger med pesticider. Målet er at stoppe forurening i tide inden den siver ned og skader grundvandet og øens drikkevand. Henover sommeren vil vi gennemføre interviews med nogle af øens beboere om tidligere tiders pesticid-praksis på Sejerø. Endvidere vil vi besigtige forskellige ejendomme, hvor der har været håndteret kemikalier/pesticider. Den almindelige anvendelse af pesticider på marker mv. er IKKE en del af denne indsats.

Hvis interviews og bestigelserne giver oplysninger, som understøtter mistanken om forurening, vil vi gennemføre fysiske undersøgelser ved at udtage jord- og grundvandprøver og analysere dem på et laboratorie. Med andre ord har regionen brug for jeres viden for bedst muligt at komme i mål med indsatsen for at sikre drikkevandet på Sejerø.

Hvem betaler?

Det er vigtigt at understrege, at de aktiviteter vi undersøger for er tidligere tiders håndtering af emballage og pesticider ved vaskepladser og kemikalierum etc. Det omfatter derfor en praksis og  arbejdsprocedurer, vi kendte til dengang tilbage i 1950 – 1980’erne og som var fuldt ud lovlige. Langt de fleste, der håndterer pesticider i dag, har sprøjtebevis og håndterer pesticiderne så forsvarligt, at det ikke forurener grundvandet. Det er således kun direkte ulovlige forhold, der medfører, at forureneren skal betale for undersøgelse og oprydning. Derfor er det i langt de fleste tilfælde Region Sjælland, der betaler for undersøgelser og evt. senere oprydninger af forureninger, og pengene er allerede bevilget.

Hvis du vil vide mere?

Hvis I har spørgsmål eller kommentarer, er I velkomne til at skrive til [email protected] eller ringe på 70 15 50 00, Jens Aabling eller Nanette Schouw.

 

 

6/5 2020

Så er der kommet endnu et sommerhus fra Feriepartner til udlejning på Sejerø.Vestervej 43

 

 

30/4

Kære Løbere

Sejerø Idrætsforening og Sejerø Golfklub ser sig desværre nødsaget til at aflyse Sejerø Runden den 3. juli 2020. Der er alt for stor usikkerhed om hvilke regler, der vil være gældende, når løbet skal afvikles.

Med de nuværende regler om gruppestørrelse, afstand, god hygiejne og ikke mindst begrænsninger på antal passagerer med færgen vil vi ikke kunne gennemføre løbet. Selvom der skulle komme lempelser på nogle områder, vil vi nok stadig være underlagt regler, der umuliggør vores arrangement.

Løbere, der allerede har tilmeldt sig vil få tilbageført deres indbetaling fra DGI. Der vil blive trukket et mindre gebyr for DGIs håndtering (12,50 kr.).

Det er med blødende hjerte, at vi aflyser i år, men vi håber at se alle friske og raske til Sejerø Runden 2021.

Med venlig hilsen Sejerø Golfklub og Sejerøs Idrætsforening

 

 

11/3 2020

STORMØDET "FÅ DET FIKSET PULJEN" PÅ LØRDAG D.14.3.2020 ER DESVÆRRE AFLYST P.G.A. COVID-19/CORONA.

 

3/3 2020

 

3/3 2020

FILM OM SEJERØ

Reklame er altid godt, og disse tre små film fra og om Sejerø tåler helt sikkert en gentagelse. filmene ligger fast (sammen med andre film) under fanen FLYT TIL SEJERØ - Filmog andet om Sejerø.

UTRAVLT

VORES SKOLE

ØDYSSÈEN

 

 

29/2 2020

 

29/2 2020

AKTIVITETS KALENDEREN

Aktivitets kalenderen er opdateret

 

29/2 2020

 

29/2 2020

GUDSTJENESTER

Listen over gudstjenester er opdateret.

 

 

18/2 2020

OVERNATNING

Drømmer du om en sommerferie på Sejerø? eller bare en weekend? Feriepartner har 4 udlejningshuse på Sejerø, listen over dem finder du her.

 

 

5/2 2020

AKTIVITETSKALENDEREN

Aktivitetskalenderen er opdateret

 

5/2 2020 

GUDSTJEESTER

Listen over gudstjenester er opdateret

 

 

4/2 2020

LEDIGE Ø JOBS

Det vrimler med ledige ø jobs lige nu!!! Der søges en styrmand til færgen, en pædagog til Børnehuset, en skibsassisten til Sejerø færgen og en sekretær til skolen. læs mere her

 

 

31/1 2020

SEJERØ RUNDEN 2020

Nu har Sejerø Runden fået sin egen hjemmeside!!! der kan der læses alt om løbet + foretagestilmelding. vi glæder os til a se mange glade løbere d. 4. juli 2020 nå vi løber Seejrø Rundt. 

m.v.h. Sejerø IF og Sejerø Golfklub

 

 

 

31/1 2020

Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.