Yvonne, 55 år
Jeg havde det med at vågne om morgen med kvælnings oplevelser og kraftig hjertebanken. Når jeg var ude og handle kunne det lige pludselig også komme.
Første gang snakkede vi om angst. Under hypnosen blev min angst bearbejdet. I dag har jeg ingen kvælnings fornemmelser mere, og hjertebanken er kraftig minimeret. Fik en indsigt i, at tingene skal have lov til at komme ud – at blive set og mærket, for at kunne slippe det.
Anden gang snakkede vi om sorg. Om det at miste - om hvor svært jeg har det over at have mistet min mand alt for tidligt og så pludseligt - og om at få min sorg ud, at bearbejde den.
Vi kom også omkring ting i min barndom, som jeg huskede, men som jeg aldrig har haft fornemmelse af fyldte så meget og været en hæmsko på flere måder. Føler jeg fik det bearbejdet og sat på plads.
I hypnosen var det lidt underligt at opleve, hvordan underbevidstheden kommer op til overfladen og bevidstheden gerne vil tage over. Det at lade tingene komme frem, hvor man det ene øjeblik er i barndommen med barnets stemme. Det næste øjeblik er man den voksne, der trøster barnet, som så fniser og hygger sig. Føles som noget man selv giver lov til at komme frem, men noget man har glemt i hverdagen.
Senere er vi ved min sorg over min mand. Jeg skal prøve at give slip på ham. Det er en stærk og meget følelsesmæssig oplevelse, men det var en lettelse at få grædt.
Hypnosen var en speciel oplevelse for mig, fordi jeg normalt ikke tillader mit indre at komme ud. Men jeg forstod, at for at få det bedre, måtte jeg give slip, og finde glæden igen over det at være til.
Min sorg er der endnu, men jeg giver mig selv lov til at græde, når tårerne trykker på, og det er forløsende. Er mere bevidst om at gøre noget for mig selv.
Da jeg kun har haft 2 hypnose sessioner, ved jeg, der er mere, der skal arbejdes med.