QEESI-skemaet

QEESI®-skemaet – et screeningsredskab ved duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS)

QEESI-skemaet (The Quick Environmental Exposure and Sensitivity Inventory), udviklet af Dr. Claudia S. Miller, er det mest benyttede screeningsredskab ved MCS.

 

Claudia S. Miller er dr.med., master of science, allergolog og immunolog og ansat som professor på University of Texas School of Medicine i San Antonio, hvor hun forsker i de underliggende miljømæssige årsager til sygdom og underviser i forebyggelse, diagnosticering of behandling af miljø-udløste eller –forværrede sygdomme.

QEESI-skemaet kan anvendes i såvel forskningssammenhæng som i klinisk praksis til diagnosticering og vurdering af omfanget af MCS-symptomerne og de udløsende faktorer hos den enkelte patient.

QEESI-skemaet findes også på dansk

Skemaet stilles gratis til rådighed for læger og patienter, og Dr. Miller opfordrer folk, der oplever symptomer på MCS, til at udfylde skemaet og tage det med til deres læge. (Forskere skal kontakte Dr. Miller for tilladelse til at anvende skemaet i deres studier).

 

QEESI-skemaet er oversat til en lang række sprog: svensk, spansk, fransk, japansk og koreansk og findes også i en valideret dansk version.

 

Se Dr. Claudia S. Millers hjemmeside her.

 

Hent den originale version af QEESI-skemaet som pdf-fil her.

 

Hent den danske version af QEESI-skemaet som pdf-fil her.