Efter at være blevet student, havde jeg svært ved at finde ud af, hvad jeg ”skulle være, når jeg blev stor”.
Ganske enkelt fordi, jeg ikke turde have tillid til mit eget indre og stå ved, hvad der virkelig gav mig mening og dermed gå helhjertet i den retning.
Derfor kom jeg sent i gang med en uddannelse, og endte med at vælge en eksport-marketing uddannelse, hvilket i bund og grund slet ikke er mig.
Det resulterede i, at jeg kun arbejdede indenfor området i ganske få år, da jeg ikke er sælgertypen, men nærmere det jeg selv betegner som ”budbringer”.
Efter at have fået børn, vidste jeg, at jeg ikke skulle tilbage til det fag. Men da jeg stadig ikke turde stå ved, hvad jeg kunne tænke mig, endte jeg med at prøve mange forskellige ting arbejdsmæssigt, som f.eks.:
- Lærervikar
- Pædagogmedhjælper i børnehave, SFO og børnehaveklasse
- Handicap-hjælper
- Kontor
- Call center
- Eksportassistent
- Salg af forsikringer
Jeg har været rigtig glad for mange af de jobs, jeg har haft. I begyndelsen følte jeg, at det ikke var "godt nok" at arbejde så mange forskellige steder.
Men efterhånden fandt jeg ud af, hvilken styrke det gav mig, at blive smidt ud i noget nyt - forholde mig til nye fag samt nye kollegaer osv.
Jeg erfarede, at jeg kunne leve op til det samfundsmæssige krav om at være "omstillingsparat". Det kunne ikke nytte noget, at jeg var afhængig af at arbejde et bestemt sted, med nogle bestemte personer, i en bestemt afdeling osv. for at kunne fungere og føle mig tryg.
Inderst inde har jeg altid ønsket at arbejde med selvudvikling og det alternative. Forsøgte mig med det i min fritid gennem flere år, men det førte aldrig til det, jeg virkelig ønskede.
I dag forstår jeg hvorfor – ganske enkelt p. gr. a. dybe, ubevidste programmeringer og begrænsninger, som forhindrede mig i at tro på mig selv.
Jeg skulle blive næsten 50 år, inden jeg vågnede op af min Tornerose søvn og begyndte at komme i dybden med årsagen til mine ”forhindringer”.
DER ER ALDRIG NOGET, DER ER FOR SENT !