Kunne ikke lide min krop
Kvinde, 48 år
Jeg ønskede at arbejde med mit selvværd i fht. min kropsopfattelse, og det at jeg følte, at jeg ikke er god nok. Har været sygemeldt med stress og angst.
Jeg væmmedes faktisk ved min krop - følte mig fremmed i min egen krop – kunne slet ikke lide at se mig selv i spejlet - stivnede i kroppen, når nogen blot lagde en hånd på min arm osv. Jeg følte, jeg elskede andre mere end mig selv.
Jeg havde svært ved at slappe af i selskab med andre, fordi jeg ikke følte jeg var god nok, og at min krop var forkert. Har ikke været i en svømmehal i 15 år, da jeg slet ikke havde lyst til at klæde mig af offentligt. Derfor går jeg heller ikke til stranden, og slet ikke i badedragt eller bikini. Bryder mig ikke om tætsiddende tøj.
Jeg svedte ofte og fik hjertebanken, når jeg følte, der var fokus på mig.
Forandringer:
Jeg lærte at elske mig selv - det var en kæmpe udfordring - og det har ændret mit liv og mig som menneske. Jeg skal stadig arbejde med det, men nu ved jeg hvordan, og at jeg kan.
Jeg har fået nogle værktøjer - er blevet opmærksom på nogle ting, som jeg nu konstruktivt kan arbejde med. Jeg fik desuden ryddet op i mange følelsesmæssige ting.
Jeg har siden siddet i Jacuzzi sammen med fremmede, og det er banebrydende for mig. Godt nok var der kun tændt små lys, og det store var slukket - så jeg ikke følte mig som om der var spot på - men det er et kvantespring for mig.
Jeg er super glad for, at jeg nu er begyndt at elske mig selv, og holde af min krop. Selvom jeg stadig ikke er helt tilfreds, så har jeg lært at acceptere og værdsætte mig selv og min krop. Jeg kan mærke, at jeg kan glædes over at se mig selv. Nu dukker jeg mig ikke foran spejlet, når jeg har været i bad. Fantastisk !
Min mand har også bemærket min forandring - min større accept af mig selv og min krop.
Derudover har jeg fået sat nogle ting på plads i forhold til familie, venner og arbejdskolleger, som har fyldt for meget i mit liv. Det hele er mere på afstand, og jeg har givet slip på en del, så det fylder slet ikke mere overhovedet.
Det er en utrolig befriende følelse, og jeg har fået en indre glæde og mod på livet.
Jeg har nydt processen, selvom jeg må indrømme, at jeg også har været træt af at skulle ligge der og gå i krig med mine problemer. Nogle gange havde jeg lyst til bare at køre hjem, men det var så godt, at jeg skulle blive og virkelig tage fat i mine problemer, og ikke bare løbe væk, når det blev lidt besværligt.
Det er jo én selv, der skal arbejde, og hypnoterapeuten guider en undervejs. Jeg må sige, at det har du, Hanne, været forbløffende god til.