TLF +45 23 25 06 18
Forenings vedtægter

 

Forenings vedtægter for.

Foreningen Danske Mink

----------------------------------------------------

23. April - 2021

Foreningen Danske Mink er oprettet som en selvsstændig foreningen i forhold til Dansk Pelsdyravlerforening.

Foreningen Danske Mink arbejder 100 % for opstart af minkavl i danmark igen fra 1. Januar 2023

Foreningens formål: at støtte dansk minkerhverv såvel i Danmark & udlandet,sikre dansk minkavls høje standard samt,støtte avlere med minklovgivningen.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------

https://web-side.dk/Website/Websites/DanskeMink/image/vedtaegter-danske-mink-17-05-2021.pdf

Vedtægter for Foreningen Danske Mink:

§ 1

Navn og hjemsted

Foreningens navn er Danske Mink. Foreningen er hjemmehørende i Lyngby-Taarbæk Kommune.

§ 2

Formål

Foreningens formål er at støtte dansk pelsdyravl såvel i Danmark som i udlandet, at fremme muligheden for minkavl og at sikre dansk minkavls høje standard samt at støtte minkavlere i forhold til minklovgivningen.

§ 3

Medlemmer

Som medlemmer kan optages personer, der kan tilslutte sig foreningens formål og vedkende sig nærværende vedtægter. Der kan yderligere optages passive medlemmer som blot ønsker at støtte foreningens formål uden at ville deltage aktivt i foreningen. 

§ 4

Generalforsamling

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes hvert år i april eller maj måned. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med mindst 1 måneds varsel med angivelse af dagsorden. Bestyrelsen kan vedtage regler for afholdelse af elektronisk generalforsamling.

Generalforsamlingens dagsorden skal mindst have følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Årsberetning

3. Fremlæggelse af revideret regnskab

4. Fastsættelse af kontingent

5. Godkendelse af budget

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og eventuelle suppleanter

7. Valg af revisor

8. Indkomne forslag

9. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.

§ 5

Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes når et flertal af bestyrelsen finder det nødvendigt eller når mindst 1/4 af foreningens medlemmer stiller skriftligt krav herom med angivelse af dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel.

§ 6

Bestyrelsen

Foreningen ledes af en bestyrelse på 3-6 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og eventuelt kasserer. Alle medlemmer vælges for ét ad gangen, genvalg kan finde sted. Der føres protokol over bestyrelsens møder. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 7

Økonomi

Kontingent fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af en af generalforsamlingen valgt revisor. Regnskabet skal være revideret inden den ordinære generalforsamling

§ 8

Tegning og hæftelse

Foreningen tegnes af formanden eller af to bestyrelsesmedlemmer i forening. Foreningens ejendele tilhører foreningen som juridisk person. Foreningen hæfter med sine ejendele for opfyldelsen af de af foreningen indgåede forpligtelser. Foreningens medlemmer har ikke nogen ejendomsret over noget foreningen tilhørende. Foreningens medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser.

§ 9

Vedtægtsændringer

Vedtægtsændringer kan foretages når 2/3 af deltagerne i en generalforsamling stemmer herfor.

§ 10

Opløsning

Foreningen kan opløses, når 2/3 af deltagerne i to på hinanden følgende generalforsamlinger stemmer herfor. Foreningens formue fordeles ligeligt mellem foreningens medlemmer, medmindre den opløsende generalforsamling tager stilling til anden anvendelse af eventuel formue.

 

Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling

den 23/4 2021 og ændret d. 17/5-2021.

 

 

 

 

 

 

--------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------