Kvinde 27 år
Mit liv er præget af lange perioder, hvor jeg er handlingslammet. Ikke fordi jeg er doven, men fordi jeg er ramt af blandingstilstand. Min blandingstilstand er typisk domineret af depressive symptomer i form af træthed, indadvendthed, angst, selvbebrejdelse, ubeslutsomhed og værdiløshed. Samtidig har jeg gang i mange kreative projekter og ideer til nye. Mine tanker er flyvske og erstattes hurtigt af nye. Mit kropsprog og tale afslører sjældent, at jeg har depressive tendenser. Det er en forvirrende tilstand og jeg ved ikke altid, hvem jeg er. Jeg er konstant fanget mellem en sort afgrund og mulighedernes land.
Et eksempel på, hvor min lidelse skinner igennem er mit studieliv. Jeg er verdensmester i at få gode ideer i forbindelse med opgaveskrivning og påtager mig også et stort ansvar. Samtidig er jeg dødsensangst for at fejle og kan ikke se værdien af mit arbejde. Jeg bliver indadvendt og får vanskeligere ved at træffe selv de mest enkle beslutninger. Min angst begynder at sætte ind og jeg får svært ved at være alene med mine hurtige flyvske tanker. Det hele bliver meget pinligt, uudholdeligt og voldsomt, men min studiegruppe opdager aldrig min indre kamp. Mit kropssprog og tale gør dem trygge og afspejler en person, som har styr på sig selv og sin faglighed.
Kvinde 43 år
Det hele kører, egentlig er det uholdbart at sidde her.
Kroppen snurrer, hovedet kører med 120 i sekundet.
Jeg har det fantastisk, og samtidig helt forfærdeligt. Alle mine små sorte ”kæledyr” kribler og krabler under huden og lysten til at lukke dem ud er ved at overvælde mig. ”Lukke dem ud” = knive eller negle.
Der er ingenting der giver forløsning – ikke bagning der ellers hjælper lidt, ikke sex der også plejer at tage det i opløbet. Jeg har uendelig meget lyst til sex, lige på og hårdt, udløsning efter udløsning.
Jeg har bagt muffins og kanelsnegle. Ordnet køkken og ryddet op efter mig. TV’et kører men jeg kan ikke holde fokus på det. Jeg kan ikke samle tankerne om noget.
På mine lægge samler dyrene sig og billedet af en kniv bliver skarpere og skarpere. Store armbevægelser og kæmpe tvivl om at tage piller. Gider jeg blive ved, det hjælper jo ikke ordentligt. Svingninger op og ned.
Nu vil jeg lave det ene og nu det andet, har i forvejen 117 projekter der bare ligger og aldrig kommer videre. Jeg vil …. Noget, men hvad.
Gulvet bider efter mig når jeg går hen over det. Og væggene ser ud som om de kan sluge en arm hvis jeg kommer til at røre dem. Hypomani eller manisk eller psykotisk eller hvad helvede sker der med mig.
Det er længe siden jeg har tudet, nu er det det eneste jeg har lyst til, men hvis dæmningen brister hvad så. Hvad er der så tilbage til at være mig.
Hvordan bliver det på søndag år ungerne kommer hjem, hvem skal passe dem for lige nu kan jeg ikke. Jeg tror ikke engang jeg savner dem.
Vil der ikke nok komme en og passe på mig, inden det her vælter helt.
Gå en tur, nej tør ikke stoler ikke på mig selv, der er for mange muligheder for selvmord og selvskade her i nærheden.
Hjælp mig, pas på mig og få min hjerne ned på 120 i timen i stedet for.
Hvis jeg tuder kommer der ingen tårer, men krible krable dyr, så får jeg dem i håret og det kan jeg da slet ikke holde ud.
Kæmpestore behårede edderkopper, tusindben-mutanter med kolo-enorme lange ben, og mange af dem. Myrer og alle mulige andre krible krable dyr. Rigtige og et produkt af min hjerne.
Der er ikke plads i min krop til alle de dyr, det ender med at jeg lukker dem ud.
Mine krop ”sover” det prikker og stikker indeni den.
Få det til at holde op. VIL DU IKKE GODT FÅ DET TIL AT HOLDE OP
Jeg skræmmer mig, jeg vil ikke indlægges så er jeg jo rigtig syg. Ved indlæggelse må jeg se i øjnene at jeg ikke kan klare mig selv og det er jeg overhovedet ikke klar til. Lige nu ødelægger jeg kæresten og børnene.
Lige nu går jeg i stykker.
Lige nu kan jeg ikke andet end være her fysisk, kan ikke give nogen af dem noget som helst. Jeg er her, men ikke til stede.
Jeg er her, men jeg kan ikke huske hvad vi talte om for ½ minut siden.
Jeg er her, men ønsker at jeg ikke var.
Jeg vil ha ro i mit hoved, hvor jeg ikke skal forholde mig til noget, hvor der er stille.
Jeg vil ikke være med mere!!!!