International Classification of Disease - 10. udgave
Eller oversat til dansk: International sygdoms klassifikation udgave nr.10. Når man således omtaler diagnoser i dag, er det primært efter dette diagnosesystem.
Hverdagen på psykiatriske afdelinger er fortsat præget af de tidligere diagnoser. Eksempelvis snakkes der stadigvæk om både neurotikere og psykopater, på trods af at ingen af disse diagnoser eksisterer i ICD-10.
Det er en oplagt fordel at alle er enige om, hvad der ligger bag en diagnose. Hvis der, som tidligere, ligger forskelig sygdomsopfattelse bag en diagnose er det ikke muligt at sammenligne hyppigheden, sværhedsgraden eller varigheden af den enkelte sygdom fra land til land. Det er med ICD-10 muligt direkte at overføre resultaterne fra en videnskabelig undersøgelse foretaget i et land til et andet.
F31 Bipolar affektiv sindslidelse.
- F31.0 Bipolar affektiv sindslidelse, p.t hypomani
- F31.1 Bipolar affektiv sindslidelse, p.t mani uden psykotiske symptomer
- F31.2 Bipolar affektiv sindslidelse, p.t mani med psykotiske symptomer
- F31.3 Bipolar affektiv sindslidelse, p.t depression af lettere eller moderat grad
- F31.4 Bipolar affektiv sindslidelse, p.t svær depression uden psykotiske symptomer
- F31.5 Bipolar affektiv sindslidelse, p.t svær depression med psykotiske symptomer
- F31.6 Bipolar affektiv sindslidelse, p.t blandingstilstand
- F31.7 Bipolar affektiv sindslidelse, p.t i remmission
- F31.8 Bipolar affektiv sindslidelse, anden type
- F31.9 Bipolar affektiv sindslidelse, uspecificeret
Hvor p.t. betyder for tiden
Remmision betyder delvis forsvinden eller bedring af en sygdom.
Mennesker med bipolar affektiv lidelse har ofte tillægsdiagnoser.
Tidligere hed bipolar affektiv sindslidelse, maniodepressiv sygdom. Betegnelsen havde ikke yderligere specifikationer.
I 1994 blev der skabt et internationalt diagnosesystem som kaldes IDC, her er vi nået til 10. version, altså IDC-10. Her blev betegnelsen maniodepressiv ændret til bipolar affektiv sindslidelse. Mennesker uden for psykiatrien kender stadig bedst til betegnelsen maniodepressiv og det er stadig den betegnelse der bruges i befolkningen.
Bipolar Affektiv Sindslidelse Type 1 & 2
Helt grundliggende bruges der tre betegnelser for graden af bipolar lidelse.
Type 1 er groft sagt patienter som svinger fra depression til mani hvori der optræder psykoser.
Type 2 svinger fra depression med psykose til hypomani. Hypomani forklares som værende en lettere mani uden psykoser.
Den tredje type kaldes blandingstilstand. Blandingstilstand kan være, at man svinger fra mani til depression og modsat med korte mellemrum. Svingningerne kan ske fra time til time eller minut til minut eller de kan vare op til et par dage.
Blandingstilstand kan også være begge tilstande på samme tid, altså at man er manisk på en 'ked af det' måde, og det kan godt blive udtrykt meget udadreagerende og voldsomt.
Blandingstilstand kan på samme måde være 'ked af det' på en meget manisk måde, hvor der kan være en meget selvdestruktiv holdning og adfærd.
Psykose
Psykose defineres som sindstilstand med hel eller delvis mangel på virkelighedsfornemmelse.