Ofte forekommende tillægsdiagnoser
ANGST
Angstforeningen
Slip Angsten af Lise Kryger
OCD
OCD-foreningen
PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
Fakta
- En personlighedsforstyrrelse er en psykiatrisk lidelse, som er kendetegnet ved afvigende personlighedstræk
- Personlighedsforstyrrelser medfører typisk problemer i forholdet til andre eller evt. misbrug af alkohol og stoffer
- Der findes flere forskellige typer, men der er et betydeligt overlap mellem dem
- Behandlingen består i at behandle evt. misbrug og tilbyde samtalebehandling (psykoterapi), som ofte skal være langvarig. Terapien kan evt. foregå i gruppe
- Nogle mennesker med personlighedsforstyrrelse er følsomme overfor at udvikle psykoser, depression og angst. Disse tilstande kan kræve medicinsk behandling
Hvad er en personlighedsforstyrrelse?
En personlighedsforstyrrelse er en psykiatrisk lidelse, som er kendetegnet ved afvigende personlighedstræk. Dette vil vise sig i form af urimelige eller uforståelige reaktioner i mange personlige og sociale situationer.
Et menneskes personlighed omfatter stabile mønstre af måder at opfatte omverdenen på og måder at ræsonnere på. Disse mønstre er kendetegnende for det enkelte menneske. Vores personlighed er opbygget af en række personlighedstræk, som i større eller mindre grad kommer frem i omgangen med andre mennesker. Sådanne træk er for det meste ubevidste for personen selv. Vi har alle en opfattelse af nærtstående personer. Det gør os i stand til nogenlunde at regne ud, hvordan han eller hun vil reagere i en bestemt situation. Disse træk er meget stabile. Vi bliver derfor forbløffede og nogle gange forskrækkede, hvis den pågældende person reagerer helt anderledes, end vi forventer.
Hvis de mønstre af måder at opfatte på og ræsonnere på afviger væsentligt fra, hvordan gennemsnittet af mennesker i en kultur opfatter, tænker, føler og forholder sig til andre på, kan det dreje sig om en personlighedsforstyrrelse. Sådanne mønstre er stabile og grundlægges i barndommen. De vil komme til udtryk indenfor flere forskellige områder af psykisk og social funktion. En personlighedsforstyrrelse er en forstyrrelse i udviklingen af personligheden. Dette gør, at denne gruppe lidelser ofte kommer til udtryk allerede i ungdomsårene og fortsætter ind i voksenalderen.
Personlighedsforstyrrelser er ofte, men ikke altid, ledsaget af varierende grader af ubehag og svækket evne til at fungere socialt. De er ikke et resultat af andre psykiske lidelser. Men de kan gå forud for eller være tilstede samtidig med dem.
Personlighedsforstyrrelserne omfatter en gruppe lidelser, hvor den enkelte personlighedsforstyrrelse er inddelt efter de personlighedstræk, som er mest fremtrædende.
Der er et vist overlap mellem flere af typerne.
Hvor hyppig er personlighedsforstyrrelser?
Man regner med, at ca. 10 % af befolkningen opfylder de krav, som kræves for at stille diagnosen på en eller flere af de specifikke personlighedsforstyrrelser.
Hvad er symptomerne ved de forskellige personlighedsforstyrrelser?
Paranoid personlighedsforstyrrelse
Denne personlighedstype er karakteriseret ved mistænksomhed og mistillid. De er tilbøjelige til at tolke andres handlinger som fjendtlige eller fulde af foragt. De er følsomme for reelle eller indbildte krænkelser. Personer med denne forstyrrelse har ofte overdreven tro på egne kundskaber og evner, og de undgår ofte nære forhold til andre. De søger efter skjulte meninger i alt og finder uvenlige hensigter bag det, andre gør. De er hurtige til at udfordre venners og families loyalitet, og de virker ofte kolde og fjerne i forhold til andre. De skyder gerne skylden på andre og bærer ofte langvarigt nag til andre.
Skizoid personlighedsforstyrrelse
Personer med denne personlighedstype er sky, viser tilbagetrækning fra kontakt og viser få følelser, De foretrækker dagdrømme og aktiviteter, de kan udføre alene. De ønsker oprigtigt at være alene og har ikke noget hemmeligt ønske om popularitet. De søger gerne jobs som indebærer ringe social kontakt. Deres sociale færdigheder er ofte svagt udviklede, og de viser ikke behov for opmærksomhed eller accept. De opfattes som humørløse og fjerne eneboere eller særlinge.
Skizotypal personlighedsforstyrrelse
Mange mener, at dette er en mild form for skizofreni. Tilstanden er karakteriseret ved excentrisk adfærd, upassende følelser, magisk tankegang og tilbagetrækning fra kontakt. De tror af og til, at de har ekstraordinære egenskaber, eller at urelaterede hændelser er knyttet til dem på en eller anden vigtig måde (såkaldt magisk tankegang). De er ofte optagede af excentriske aktiviteter og har vanskeligt ved at koncentrere sig over længere tid, og deres tankegang er vanskelig at følge for andre.
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse
Sådanne personer er kendetegnet ved en ekstrem grad af selvoptagethed. I lighed med den såkaldt histrioniske personlighedsforstyrrelse (se nedenfor) søger de opmærksomhed og ros. De er udnyttende, har storhedsforestillinger, har manglende evne til indlevelse (empati) og nedvurderer generelt andre. De overdriver egne præstationer og betydning. De forventer, at andre skal anerkende dem som værende en ener. De udvælger deres venner meget omhyggeligt, fordi de mener, at ikke hvem som helst er værdig til deres venskab. De er optagede af at gøre et godt førsteindtryk, men har vanskeligt ved at opretholde langvarige venskaber eller forhold. De er som regel uinteresserede i andres følelser, og udnytter gerne andre.
Dyssocial (antisocial) personlighedsforstyrrelse
Denne personlighedsforstyrrelse hed tidligere psykopati. Det er en almindelig misforståelse, at personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse har dårlige sociale færdigheder. Men det modsatte er ofte tilfældet. Det typiske for disse personer er derimod deres mangel på samvittighed. De optræder socialt ansvarsløse og normløse, udnyttende, impulsive og hensynsløse. Personer med denne forstyrrelse udviser ofte kriminel adfærd. De opfatter deres ofre som svage og mener, at de fortjener at blive snydt. De lyver ofte, og de stjæler eller bedrager. I mange tilfælde er de skødesløse med penge og gør ting uden at tænke over konsekvenserne. De er ofte aggressive, og de er meget mere optagede af egne end andres behov.
Histrionisk (hysterisk) personlighedsforstyrrelse
Disse personer er hele tiden på jagt efter opmærksomhed. De er dramatiserende, følelsesmæssigt ustabile og viser overfladiske følelser. De skal være i centrum af opmærksomheden hele tiden, og de afbryder ofte andre for at dominere samtalen. De bruger et svulstigt sprog til at beskrive hverdagshændelser, og de søger hele tiden ros og anerkendelse. De kan klæde sig provokerende eller overdrive sygdom for at få opmærksomhed. De overdriver også venskab og forhold, og de tror, at alle elsker dem. De er ofte manipulerende.
Emotionelt ustabil (borderline) personlighedsforstyrrelse
Denne personlighedsforstyrrelse kaldes ofte bare "Borderline". Disse personer er typisk impulsive og har svingende og stærke følelser. Deres selvopfattelse, dvs. deres fornemmelse af hvem de selv er, og hvad de står for, er svag. Det er som om, de ikke har nogle "indre kerne". De oplever ofte en intens indre tomhed, som de vil gøre hvad som helst for at slippe af med. Mange gange dulmer de denne følelse med misbrug af alkohol eller stoffer. De kan være selvdestruktive ("cuttere") og indgår ustabile relationer med andre mennesker, som de ukritisk knytter sig stærkt til. Ofte har de mange partnere på kort tid, fordi de ikke kan bære at være alene.
De udviser konstant voldsomme stemningssvingninger og har ofte følelsesudbrud. Ofte udadreagerer de på stærke og ubærlige følelser og skader sig selv. Selvmordstrusler og selvmordsforsøg er hyppige. Deres tænkning er sort/hvid - dvs. uden nuancer. De indgår ofte i intense, konfliktladede forhold til andre. De bliver hurtigt oprørte, når de ikke opnår det, de havde ønsket. De er intenst bange for at blive forladt eller svigtet af andre, fordi de derved bliver overladt til deres egen indre tomhed.
Tvangspræget personlighedsforstyrrelse
Personer med denne forstyrrelse er ekstremt optagede af orden. De er perfektionistiske, samvittighedsfulde, stive, optagede af detaljer og kontrollerende. Deres behov for at gøre alt "rigtigt" forstyrrer ofte deres produktivitet. De fanges af detaljer og mister det store overblik. De sætter urimelig høje krav til sig selv og andre, og de er ofte meget kritiske overfor andre, når disse ikke lever op til deres krav. De undgår at arbejde i teams og mener, at de andre er for skødesløse eller er inkompetente. De undgår at tage beslutninger, fordi de frygter at gøre fejl, og er sjældent generøse med deres tid og penge. De har ofte vanskeligt ved at udtrykke følelser.
Evasiv (undvigende) personlighedsforstyrrelse
Dette er personer, som er karakteriseret ved social angst. Personer med denne forstyrrelse føler sig ofte utilstrækkelige. De undgår sociale situationer og søger jobs med ringe kontakt med andre. De frygter afvisning, er nærtagende og ængstelige for at de skal dumme sig overfor andre, og længes efter at blive holdt af og accepteret. De overdriver de mulige vanskeligheder ved nye situationer for at slippe for at deltage eller være med. Ofte skaber de fantasiverdener, som erstatter den virkelige verden. Til forskel fra skizoide personlighedsforstyrrelser længes mennesker med undvigende personlighedsforstyrrelse efter at opnå sociale forhold til andre. Men de føler, at de er ude af stand til at klare det. De er ofte deprimerede og har lav selvfølelse.
Dependent (afhængig) personlighedsforstyrrelse
Typisk for denne personlighedsforstyrrelse er ønsket om at blive taget vare på. De er uselvstændige, overlader ansvaret til andre, er hjælpeløse og utrygge uden en partner. De klynger sig til andre og er bange for at miste dem. De kan få selvmordstanker, når et forhold går itu. De overlader det til andre at foretage vigtige beslutninger for dem. De forbliver ofte i forhold, selv hvor de bliver mishandlede. De er meget nærtagende overfor afvisninger. De føler sig ofte hjælpeløse og deprimerede.
Hvorfor får man personlighedsforstyrrelser?
Hos de fleste mennesker med personlighedsforstyrrelser spiller medfødt temperament, og de opvækstvilkår personen levede under, en stor rolle. Særlig vigtig er kvaliteten af nære relationer de første leveår, og da særligt hvis der har været overgreb, forsømmelse, ustabilitet, grænseløshed og utryghed. F.eks. ses emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse ofte hos mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Arvelige (genetiske) forhold spiller betydeligt ind, og bidrager med omkring 50 % i forhold til udviklingen af en personlighedsforstyrrelse.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles på baggrund af gentagne samtaler med læge, information fra mennesker i personens omgivelser og evt. resultater af spørgeskemaer udfyldt af patienten. Det kan tage lang tid, før en person får en sådan diagnose. Ledsagende lidelser som misbrug af alkohol eller stoffer, angst og depression kan i mange tilfælde være det mest synlige på et tidligt tidspunkt.
Hvordan behandles personlighedsforstyrrelser?
Målet med behandlingen af personlighedsforstyrrelser er, at personen skal kunne fungere bedre socialt og opnå bedre tilpasning til sine omgivelser. Man forsøger desuden at mindske akut opståede symptomer, som for eksempel psykose. Mennesker med visse personlighedsforstyrrelser er særligt sårbare for at udvikle en psykose evt. på baggrund af et stofmisbrug. Derudover yder man støtte til at overvinde kriser i forholdet til de nærmeste.
Hovedbehandlingen for de milde personlighedsforstyrrelser er samtalebehandling over lang tid (langtids psykoterapi). Dette foregår hos en specialist. En del vil have brug for tillægsbehandling mod depression og angst med medicin af typen SSRI.
Ved alvorlige personlighedsforstyrrelser kan det sjældent være nødvendigt, at man bliver indlagt og får medicinsk behandling ved kriser, men grundbehandlingen er langvarig psykoterapi evt. i en gruppe. Støttesamtaler hos ens egen læge kan også være nødvendigt.
Hvordan er langtidsudsigterne for personlighedsforstyrrelser?
Personlighedstræk er som udgangspunkt stabile, efter at en person har nået voksen alder. Dette gør, at menneskets personlighedstræk kun i ringe grad vil forandre sig uden behandling, selv om visse træk som for eksempel impulsivitet kan svækkes med alderen. Der kan dog ske en sen-modning af personligheden i en del tilfælde.
Mennesker med personlighedsforstyrrelser har større tendens til at udvikle depression og angst, spiseforstyrrelser og rusmiddelmisbrug. Desuden er der overvægt af kriminalitet og selvmordsforsøg. Hyppigheden af disse komplikationer til lidelsen afhænger af, hvilken personlighedsforstyrrelse personen har, og om vedkommende får behandling eller ej.
Behandlingsresultaterne er varierende. Men prognosen er bedre hos de, der får behandling.
Hvordan undgår jeg at forværre en personlighedsforstyrrelse?
Har man nogle af de ovennævnte problemer, er det vigtigt at komme i behandling. Dette gælder især, hvis man har oparbejdet et egentligt misbrug af alkohol eller stoffer. Problemet er, at man kan risikere psykiske og kropslige skadevirkninger, som vil gøre det endnu sværere at komme ud af problemerne.
// kilde: sunhed.dk //